Fra onsdag d. 18. April udvides legedagen til også at være om onsdagen.
Du kan møde til legedag mellem kl. 15-17 hver onsdag fra d. 18. april 2012. læs mere under billed.
Hundelegedag nu også onsdage
Det er blevet efterspurgt om en ekstra legedag i ugen.
Som forsøgsordning bliver legedagen derfor udvidet til også at gælde onsdage fra kl. 15-17.
Da det er en forsøgsordning, skal du være indstillet på, at der måske ikke kommer så mange, som om søndagen. Det er naturligvis sjovere, hvis der er flere legeglade hunde, men kom selvom der måske sidst ikke var så mange. Med tiden skulle der gerne komme flere.
Spred budskabet og få ekstra fordel.
Du kan selv hjælpe til med at få flere legevenner til at komme. Du skal blot sprede budskabet og invitere dem du kender helt gratis. Det vil sige, vi giver en kop kaffe og gratis entré til dig og dine hundevenner første gang de er med til legedagen. Derudover tager vi ingen entré, hvis der ikke er andre hunde at lege med. Dog kan din hund stadigvæk få lov til at komme ind på marken.
Dette tilbud vil gælde frem til juli, hvor vi vil gøre op om legedagen skal fortsætte om onsdagen.
Deltager du også på vores søndagslegedag og medbinger du ofte en ny ven om onsdagen, så skriver vi dig op i vores bog. Dem der har medbragt over 10 nye hundevenner til legedagen inden maj, vil få et gavekort til butikken på 200 kr. Men husk at sig det, når du og din ven møder op.
Hvis legedagen fortsætter om onsdagen vil den fremover koste 20 kr. pr. hund.
Tider
kl. 15-16 små racer op til 15 kg. og over 6 mdr.
Obs. kl. 15-15.15 er der introduktion for nye hunde, der ikke før har deltaget.
Inden I kan komme på den store mark og lege med de andre, skal I have nogle informationer og vist vaccination og forsikring. Vigtigt at man er der kl. 15, så du får den rette vejlededning.
Kl. 16-17 store hunderacer fra 15. kg. og over 6. mdr.
Obs. kl. 16-16.15 er der introduktion for nye hunde, der ikke før har deltaget.
Inden I kan komme på den store mark og lege med de andre, skal I have nogle informationer og vist vaccination og forsikring. Vigtigt at man er der kl. 15, så du får den rette vejlededning.
Vigtige praktiske informationer
Legedagen er på eget ansvar. Du skal som ny deltager medbringe vaccination og forsikring til fremvisning første gang.
Til legedagene er det Tåsinge Hundeparks regler der gælder. Du er derfor nødt til at følge de anvisninger du får fra os, for ellers kan vi ikke styre det. Der er mange måde at gøre tingene på, men så længe din hund opholder sig i Tåsinge Hundepark, er det vores regler du skal følge.
Vi forbeholder os ret til at udelukke deltagere, hvis vi ikke mener hunden er egnet til fælles leg. Ligeledes hvis man som ejer er for voldsom og truende overfor sin hund, eller taler grimt om og til de andre deltagere.
Det kan i nogle tilfælde også være nødvendigt, at dele hundene op. Man kan altså ikke forvente hver gang at være på den store mark hele tiden. Det vigtigste er, at hundene kan sammen og har en god leg, - hvilket er nødvendigt at respektere. Det er dog som udgangspunkt kun hunde der normalt kan lege med andre, der kan komme, - hvis du er i tvivl, så ring og få en snak på 2960 5539.
Se også mere under hundelegeregler ved at klikke her.
http://www.hundetraening-fyn.dk/lege-regler-/